Marquitomanen

Skrevet af Jean-Lorentz Lafontaine, redigeret og illustrert af Bjørn Ignatius Øckenholt

Selv kaldte han sig Marquis, retspsykiateren Max Schmidt kalde ham Mytoman, tilsammen må det blive til en Marquitoman. Marcel de Sade kom for første gang på alle avisernes spisesedler, da han i 1963 blev arresteret for at have bedraget sin arbejdsplads, oliefirmaet Ringsted & Co for hvad der svare til 10 millioner i dag. En gerning der skaffede ham 1066 dage i Nyborg Statsfængsel, og siden hans løsladelse er der skrevet mange fantasifulde artikler om hans utrolige liv. Lige fra at hans biologiske far var æresadjudant for kongen, til at hans fødsel foregik i en karet. Den erotiske liv begyndte fra barnsben med nazisternes overgreb, siden kom dannelsesrejsen der bragte ham i armene på den franske skuespiller Jean Marais, imens de festede med den unge Picasso, Malene Dietrich og Édith Piaf.

Marquis de Sade har tryllebundet med sine fabulerende historier i snart en menneskealder. Men selv fanden går i kloster en dag, og derfor har Marcel de Sade haft trang til at komme med en mere sandfærdig fortælling, efter devisen at det var bedre han selv fortalte om hvordan hans diagnoser som psykopat og mytoman skabte hans liv, end journalister gjorde det efter hans død.

Da Marcel de Sade flyttede fra den store lejlighed på Frederiksberg Alle, som Borgmester Simon Aggesen så gerne ville have, blev han nabo til Jean-Lorentz Lafontaine og et umage venskab begyndte. Flere gange bad Marcel ham om at skrive den sande fortælling om hans liv som sygehjælper og Marquis. Men hver gang takkede Jean-Lorentz nej tak- for hvordan får man sandheden ud af en mand, der er kendt for at have et lemfældigt forhold til sandheden? I et opløftet og letsindigt øjeblik og i troen på at det blev et nej, satte Jean-Lorentz Lafontaine betingelsen at hvis der skulle skrives en bog mere om Marcel skulle den hedde “En lystløgners bekendelser” og der skulle ikke kun være fri adgang til Marquisens hukommelse, men også til mentalerklæringer, politireporter, og de båndlagte sagsakter der til dagligt ligger på Rigsarkivet. Marcel svarede med et knips med fingrene og sagde TOP.

Ud fra Marcels egen selvskildring til den omdiskuterede retspsykiater Max Schmidt , samt politiets afhøringer af familier og venner, dannede der sig et helt andet billede af den eksentristiske mands liv end der er beskrevet før. Der er ingen tvivl om at Marcel med en psykopats grandiositet og manglende anger og skyldfølelse har han skabt den Marquisfigur vi alle kender, ikke mindst for at more sig selv, men også alle os andre.

“Jeg er fuldkommen klar over, at jeg har fået et privilegie, og at mit bekendt- og naboskab med hovedpersonen både har stukket mig blår i øjnene og øget min indsigt. Det stod klart fra begyndelsen, at jeg ikke ville være et blankt lærred, hvor Pegasus kunne male nye eventyrlige historier eller et radikaliseret missil skudt afsted for at glorificere og derved blive endnu en skribent, der lod sig fange og forblænde i Marquisens fantastiske verdensbillede.”

”På mange måder kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over, at så mange hoppede med på hans spind. Og jeg har måttet indse, at også jeg er blevet forført af myten og personen, og har spekuleret på, hvorfor jeg overhovedet gik med på legen om denne bog. Dertil er der kun svaret, at jeg holder af det gamle fjols.”

Det er historien om en skadet dreng fra krigens tid, hvor tyskernes gerninger forstærkede mindreværdskomplekset, og ved at vokse op i en tid, hvor børn uden for ægteskab ikke havde den nemmeste start på livet, føjede spot til skade.

Bogen kommer med afsløringer som om Jean Marais vitterligt har sendt kærlighedsbreve til den unge Marcel. Har Karen Blixen enligt sagt at havde hun mødt Marcel noget før, havde der ikke været syv fantastiske fortællinger men otte? Hvem var Marcels biologiske far? Og har Marcel nogensinde fået et kongebrev fra Kong Frederik den 10. med retten til at kalde sig “Marcel de Sade, Marquis de Kériolèt?

Bogen Marquitomanen, en lystløgners bekendelser udkommer 30. september 2021, på forlaget Lafontaine´s fablerier. Den er på 207 sider og rigt illustreret med collager fra Marcels liv, skab af billeder fra hans egne enorme samling.